Skotland og England - onsdag den 20. juni 2012
Fra Loch Ordie til Ashintully Castle
Vi stod op til en vidunderlig morgen og en helt spejlblank loch Ordie lige uden for døren. Se det var jo essensen af, at have et telt med på ryggen. At kunne slå sig ned i naturen, hvor det var smukkest. Og hvor de små midgets også var... Jan lavede varm kaffe til os og i løbet af no time var der mindst 10 midgets i kaffen. Det kunne Jan sagtens abstrahere fra og så kunne jeg vil også. Morgenmaden indtog vi helt nede ved søbredden i håb om, at der var en lille brise, for så forsvandt the midgets fluks. Morgenmaden bestod af müsli med chokoladepulver og vand. Lad det være sagt med det samme. Det er ikke den store kulinariske oplevelse.
Vi pakkede sammen og var tidligt afsted på dagens rute. Det første stykke tid gik vi langs en mindre flod mod nord. Sidst på formiddagen nåede vi til et hegn, hvor vi gjorde holdt. Jan studerede kort og GPS, så vores videre færden var på plads.
Vi fortsatte mod nord og nåede frem til et par søer, hvor vi gjorde holdt. Vejret havde været fint men efterhånden blev det lidt overskyet og der var tegn på regn. Vi spiste frokost ved den ene sø og fortsatte ind over bakkerne mod den lille by Kirkmichael, som vi nåede hen på eftermiddagen. Her glædede vi os til en kold fadøl på byens pub. Et skilt på døren til pubben fortalte, at de havde lukket for ombygning men heldigvis var skiltet uaktuelt, for netop idag skulle de åbne igen. Vi gik ind og satte vores rygsække. Der var tomt i lokalet men efter lidt tid, dukkede en kvinde op og spurgte forbavset til, hvordan vi var kommet ind. Vi viste hende døren og det mente hun ikke kunne lade sig gøre, for den skulle være låst. Det intelligente kvindemenneske kunne så meddele, at de ikke havde åben endnu. Ombygningen var forsinket og på trods af vores lidelelsesfulde ansigter, ville hun ikke forbarme sig over os og servere en enkelt øl. Sådan en ko!
Vi måtte tage til takke med byens eneste anden serveringssted, en lille landsbybutik, der også havde kaffe/the servering. De solgte godtnok øl men dem måtte man ikke drikke på stedet. Et par kolde colaer, lidt at spise og proviantering i form af bl.a. myggenet til mig og et par Guinness øl til aftensmaden - og så var vi klar til den videre færd.
Klokken var omkring 18, da vi fandt ud af Kirkmichael og op i bakkerne øst for byen. Det var et kuperet terræn, vi trådte ind i. Det trak tænder ud, for det gik op og ned et par gange og der var nogle flere højdemeter end Himmelbjerget kan præstere.
Vi gik forbi Ashintully castle, som ifølge vores optegnelser var forbudt område. Vi var helt nysgerrige efter at vide, hvorfor det var så privat et slot. Et par vandrere proklamerede, at de faktisk boede på borgen - den var vist indrettet som hotel.
Vi gik videre. Det var ved at blive sent og efterhånden handlede det kun om at finde det rigtige sted at slå teltet op. Nogle få kilometer øst for borgen, fandt vi et sted tæt på en flod, hvor vi kunne forsyne os med væske.
Teltet blev slået op og mens Jan kokkererede, nød vi vores velfortjente Guinness, en flok midgets og en flot aften.
Godt trætte tørnede vi ind og der blev sovet igennem - bortset fra, når vi lige skulle kravle op på vores liggeunderlag. Teltet stod på lidt ujævn terræn og det kunne hurtigt aflæses på, at vores soveposer gled på underlaget.
